23948sdkhjf

Direktørskifte i Roslev Holstebro

Afdelingsdirektør i Holstebro, Bent Ø. Laursen, fratræder sin stilling af helbredsmæssige årsager og afløses af Ole Koch Thomsen.
Roslev Trælasthandels mangeårige afdelingsdirektør i Holstebro, Bent Ø. Laursen, er blevet ramt af alvorlige hjerteproblemer og har derfor valgt at fratræde sin stilling med umiddelbar virkning.

- Det er med meget stor beklagelse, at vi nu må sige farvel til Bent som afdelingsdirektør, men vi har den største forståelse for hans beslutning, da helbred naturligvis kommer i første række, siger administrerende direktør Jørgen S. Hansen.

Stillingen som afdelingsdirektør overtages af Ole Koch Thomsen, der kommer fra et tilsvarende job som direktør for Optimeras afdelinger i Vinderup og Tim.

Han har i øvrigt tidligere været ansat hos Roslev i både Holstebro, Skive og Herning og har således et indgående kendskab til Holstebro-afdelingen og kunderne i området.

- Vi er meget glade for, at Ole har lyst til at tage udfordringen op og ønsker ham velkommen ’hjem’, siger Jørgen S. Hansen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.074