23948sdkhjf

Tømmerloven: Flere EU-lande ude af trit

Mens lande som Danmark, England og Tyskland gør en fornuftig indsats for at håndhæve EUTR, ser det anderledes ud i nogle af de øvrige EU-lande.
Ifølge EU’s eget scorekort har seks lande fortsat ikke styr på de basale rammer for EUTR. De mangler for eksempel at udpege en ansvarlig myndighed, at etablere procedurer for tilsyn eller at vedtage sanktioner for overtrædelser.

- Virksomhederne vil typisk afvente myndighedernes gøren og laden, så de ved hvad de skal rette ind efter. Man kan næppe forvente de store justeringer fra industriens side i et land, hvor der ikke sker tilsyn og hvor der i øvrigt heller ikke eksisterer nogen straf for at overtræde bestemmelserne i Tømmerloven, vurderer Christian Sloth, der er ekspert i lovlig handel med træ hos Nepcon.

Han mener, at myndighederne i flere EU-lande fortsat har behov for at opbygge kompetence på området. Nogle myndigheder accepterer for eksempel stadig ’officiel dokumentation’, selv når der åbenlyst er grundlag for at tvivle på dokumenternes ægthed og retmæssige grundlag.

- Den uensartede håndtering af loven skaber forvirring og skævvrider markedet. Nogle NGO’er mener ligefrem, at visse EU-lande reelt fungerer som ‘frihavne’ for import af ulovligt træ, siger Christian Sloth.

Ifølge fuldmægtig Niels Bølling fra Naturstyrelsen har EU’s ekspertgruppe i april i år vedtaget en ny vejledning om håndtering af officielle dokumenter. Den nye vejledning opfordrer blandt andet medlemslandene til at støtte sig til det korruptionsindeks, som Transparency International hvert år udarbejder.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062