Estiske firmaer søger samarbejdspartnere i Danmark
Market Select ApS er udpeget som senior eksportkonsulent for Det Estiske Handelskammer med henblik på at hjælpe de estiske medlemsvirksomheder med at skabe forretningsforbindelser i Norge og Danmark.
Nedennævnte firmaer søger for øjeblikket samarbejdspartnere i Danmark og Norge.
Ritsu en af Estlands største producenter af rundtømmer- og bjælkehuse.
Ritsu søger samarbejde med danske og norske agenter, byggefirmaer og ejendomsudvikling-selskaber med interesse i køb/formidling af estisk producerede bjælkehuse af høj kvalitet. www.ritsu.ee
Jalax - estisk producent af kvalitetsmøbler i metal til kontraktsmarkedet
Jalax omsætter for ca 6 mio EUR har 200 medarbejdere dedikeret til at fremstille institutionsmøbler i stål og metal i høj kvalitet til primært skoler og biblioteker. Jalax arbejder også som underleverandør af metalkomponenter til andre møbelproducenter, rehab-sektoren (dele til rullestole og hospitalsudstyr), producenter af skole- og biblioteksmøbler, producetner af fitnessudstyr mm. www.jalax.ee
Benecombi - eksportør af estisk fremstillede træartikler.
Mere end 600 træartikler der dækker alt fra fuglebure til sauna- og badeværelses-artikler, kurve, skærebrædder til det professionelle køkken, småmøbler, haveartikler og mm. Klik ind på hjemmesiden og se det fulde galleri. Benecombi søger samarbejdspartnere i Norge og Danmark i form af forhandlere af træartikler, grossister af sauna- og badeværelsesudstyr, byggevaremarkeder og lign. www.benecombi.com
Palktare - producent af bjælkehuse i høj kvalitet
Palktare er producent af præfabrikerede bjælkehuse. www.palktareloghouses.com
Tretimber - producent og forhandler af udendørs træbeklædning og terassebræder i sibirisk lærk, varmebahandlet fyr, ask og rødgran. Den varmebehandlede ask for en gennemfarvet mørk og varm glød, og er et særdeles godt alternativ til mahogni. Tretimber eksporterer til Norge, Tyskland og Schweich og søger nu forhandlere i Danmark. Man forventer en øget fokus i fremtiden på varmebehandlet træ, da varmebehandlingen er en naturvenlig proces, hvor træet kun er behandlet med varme og damp – samt negativ omtale af fældning af ædlere træsorter sætter fokus på alternativer. www.tretimber.ee
Paisuots - producent af havemøbler, børnemøbler og custom-made bar-møblement i primært fyr og birk. 80% af produktionen går ti eksport til primært Sverige og Finland men også lidt til Tyskland og Østrig. Fabrikken har kapacitet til at producere 1000 havestole og 250 haveborde om måneden. Paisuots søger forhandlere i Danmark til deres produktprogram. www.hot.ee/paisuots
Pinest - producent af fingerskaret og laminerede ”L” og ”T” profiler som underleverancer til vindues-, dør- og trappefabrikanter. Pinest søger underleverancer til danske og norske vindues- dør- og trappefabrikanter, der kan aftage 45-48 m3 (Truckload) ad gangen. Max produktions-kapacitet er 1000 m3 om måneden. www.pinest.ee
Kilde: Market Select ApS