23948sdkhjf

Dolle-trapper til hele Sverige

Bio AB, Sveriges største kæde DIY-kæde, får nu Dolles lofttrapper ind i sine 230 butikker.
Dolle A/S, der har fabrik i Frøstrup i Thy, tager nu et stort skridt ind på det svenske marked.

Lofttrappeproducenten har via sit svenske datterselskab indgået forhandleraftale med Bio AB, som årligt omsætter for omkring 13 mia. SEK i sine 230 butikker.

Det er specielt Dolles patenterede Clickfix-system, som svenskerne efterspørger, og administrerende direktør, Francois Grimal, forventer på den baggrund en betydelig vækst på det svenske marked over de kommende år.

Forventningerne forstærkes yderligere af, at Dolle for nylig har indgået aftaler med både Optimera AB og Bauhaus AB samt et par mindre aktører.

- Sverige har som bekendt et køligere klima end her i Danmark, og vi har oplevet en øget efterspørgsel efter vores Clickfix topmodel med 70 millimeter isolering, som har en uset isoleringsevne for en lofttrappe, siger Francois Grimal.

Som led i udviklingen af det nye Clickfix-system har Dolle over de senere år investeret omkring 45 millioner kroner i en omfattende modernisering af fabrikken.

Læs mere om projektet i artiklen Dolle har fjernet flaskehalsene
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.086