23948sdkhjf

Skills-vinder elsker duften af træ

Nyudlært virksomhedsejer og danmarksmester: Møbelsnedker Thomas Vilain Rørvang er taget med det danske håndværkerlandshold til WorldSkills i Brasilien.
Tidligt lørdag morgen satte 18 unge, danske håndværkere kursen mod Sâo Paulo i Brasilien, hvor de tirsdag tager hul på verdensmesterskaberne i håndværk – WorldSkills.

Blandt deltagerne er 22-årige Thomas Vilain Rørvang fra Vejle. Han er møbelsnedker med eget firma; Bruhn / Rørvang ApS, hvor han blev udlært sidste år.

Virksomheden er nu to år gammel, og Thomas Vilain Rørvangs drøm er at se virksomheden vokse sig større:

- Lige nu arbejder jeg fuld tid sammen med vores lærling. Vi er fire i firmaet og forhåbentlig bliver det ved med at vokse, siger han.

Passionen for træ har han ikke fra fremmede. Både far og morfar har gjort karriere i træbranchen:

- Interessen for mit håndværk har næsten altid været der, da min far har været salgschef ved et stort limtræsfirma og min morfar har haft sit eget snedkeri. Så jeg har altid været glad for træ og duften af træet. Det har bare udviklet sig mere og mere, så det er blevet mit arbejde, fortæller Thomas Vilain Rørvang.

Nu og her handler det dog om WorldSkills. Thomas Vilain Rørvang har, i lighed med de øvrige danske deltagere, trænet hårdt og målrettet på at blive klar til den internationale konkurrence, som får deltagelse af cirka 1.200 unge fra 50 nationer. Og han er ikke uvant med at konkurrere:

- Ved siden af mit arbejde er jeg rytter og har deltaget med landsholdet i flere danmarksmesterskaber, nordiske mesterskaber og verdensmesterskaber, fortæller Thomas Vilain Rørvang.

Artiklen er en del af temaet WorldSkills 2015.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079