Mad-blogger tester køkkener for Sigdal
Den norske køkkenproducent Sigdal har indledt et samarbejde med madbloggeren Trine Sandberg, der fremover skal teste producentens nye køkkener.
Derfor har køkkenproducenten indgået et samarbejde med en af Norges mest kendte bloggere, madbloggeren Trine Sandberg, der driver madbloggen Trines Matblogg og har udgivet to kogebøger.
Fremover skal hun lave al sin mad i et Sigdal Køkken.
- For hvem er bedre til at teste om køkkenet er funktionelt end en som tilbringer størstedelen af arbejdsdagen i køkkenet, skriver Sigdal i en pressemeddelelse.
Køkkenet, der etableres hos Trine Sandberg, er designet af Sofie Wærstad Jørgensen fra Studio Sigdal Lørenskog. Sigdal er med hele vejen fra udarbejdelse af tegninger over montering af køkkener til finpudsning af det endelige resultat.
- Vi er stolte over at Trine har valgt at samarbejde med os og vi glæder os til at se billeder, film og blogartikler fra hendes nye køkken. Trine vil ligeledes levere indhold til vores website og til vores profiler på de sociale medier, lyder det fra producenten.