23948sdkhjf

Røde tal hos Setra Group

Efter den utrolige fremgang i 2007 taler tallene for Setra-koncernens første kvartal i 2008 sit tydelig sprog. Der er for første gang i mange år røde tal på bundlinien.
Et underskud på 6 mio. sek. før skat er ikke noget Sveriges største træforetagende Setra Group er vant til. De røde tal er resultatet af koncernens første kvartal af 2008. Sidste år kunne Setra fremvise et resultat på 151 mio. sek. for samme periode.

- Setra har ligesom resten af branchen haft en dårlig start på året. Priserne på trævarer er faldet og ligger 15% lavere end de gjorde i fjerde kvartal i 2007. Samtidig ligger råvarepriserne stadig på et højt niveau, siger koncernchef Kent Torwald.

Konjunkturudsigterne varsler desværre ikke om nogen bedring i det næste kvartal.

For at mindske lagervolumen har Setra i lighed med andre trævareproducenter valgt at skrue ned for blusset rent produktionsmæssigt. Setras produktionskapacitet er skåret ned med det, der svarer tl 200.000 kubikmeter færdigvarer om året, hvilket har fået betydning for 150 ansatte. Fyringen af disse samt nedgangen i produktionen ventes at få økoomisk effekt i løbet af andet halvår af 2008.

Ledelsen vurderer, at resultatet for 2008 bliver væsentligt lavere end i 2007.

Kilde: Skogsland

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064