23948sdkhjf

Idealcombi bliver leverandør til Huscompagniet

Danmarks største typehusproducent vil fremover tilbyde vinduer fra Idealcombi i sit standardprogram.
Huscompagniet har valgt som standard, at kunderne skal kunne tilvælge en af Idealcombis high-end vinduesserier; Futura+.

- HusCompagniet arbejder hele tiden på at gøre kunderne tilfredse. Derfor har HusCompagniet nu valgt at give deres kunder endnu flere valgmuligheder i form af et eget innovativt design med en unik energiperformance på vinduessiden, forklarer Lars Michael Pedersen, der er salgschef for det østlige Danmark hos Idealcombi.

Han ser især muligheder i den minimalistiske byggestil, som i de senere år har vundet indpas, og han er da heller ikke i tvivl om, at de nordvestjyske vinduer bliver et godt supplement til HusCompagniets øvrige leverandører.

- Vi ser muligheder i det her, fordi vi har kombineret høj energieffektivitet med flot design, som passer godt til nutid, fortid og fremtid, siger Lars Michael Pedersen.

- Slutbrugerne er klar til at bruge penge på de rigtige produkter og det rigtige design. De betragter vinduer som et møbel, og det mærker vi nu. Både vinduesmarkedet og typehusmarkedet bevæger sig i en mere kvalitetsorienteret retning. Nu handler det ikke blot om at sælge huse med huller, man kan kigge ud af, og derfor ser vi det her som et godt match, slutter han.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078