23948sdkhjf

Dansk Håndværk åbner ny afdeling

Afstanden til jyske og fynske virksomheder mindskes med etablering af kontor i Kolding.
Dansk Håndværk vil være tættere på medlemmerne. Derfor åbner arbejdsgiverforeningen nu et kontor i Kolding.

- Med kontoret i Kolding kommer vi tættere på en lang række jyske og fynske medlemsvirksomheder. Det har længe været et ønske fra medlemmer, der har brug for konkret hjælp i faglige sager, forklarer direktør i Dansk Håndværk, Morten Frihagen.

Kontoret er bemandet med en konsulent, der er klar til at tage sig af faglige opgaver, mens juridisk rådgivning stadigt foregår via hovedkontoret i Håndværkets Hus på Islands Brygge.

- Det bliver faglig konsulent Petter Astrup, der til daglig vil være tilknyttet kontoret. Petter Astrup har stor erfaring med behandling af faglige sager, og vi er derfor utrolig glade for at få Petter med på holdet, fortæller Morten Frihagen.

Kontoret ligger i en smukt renoveret bygning i kanten af Kolding tæt på motorvejsnettet. Derudover er der også et mindre konferencelokale, så Dansk Håndværk fremover også vil kunne holde mindre medlemskurser og arrangementer.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078