23948sdkhjf

DLH krydsede Lillebælt til bedre logistik

Trægrossisten forlod Kolding Havn og har fundet sig til rette i Gelsted på Fyn.
I mange år holdt trægrossisten DLH - Dalhoff Larsen & Horneman -til på Kolding Havn.

Nu har grossistvirksomheden krydset Lillebælt med en karavane af 175 lastbiler på Ny Lillebæltsbro og slået sig ned i Gelsted på Vestfyn, hvor man har overtaget nogle lokaler, som Velux tidligere forlod.

Flytningen skete i en uge i sommerferien i år, hvor det berørte færrest mulige kunder, fortæller Ole Kirkeby, som er nordisk salgsdirektør.

- De her bygninger passer bedre til os, end de gjorde i Kolding, siger han.

I Kolding lå lagerhallerne på en længere række og med flere hundrede meter fra første til sidste indgang.

- Nu ligger hallerne centreret om en plads, og pålæsning og aflæsning er blevet langt hurtigere. Det er langt mere smidigt for os nu, siger Ole Kirkeby.

Det er ikke kun formationen, der har ændret sig. I Kolding blev logistik varetaget af Kolding Havn, som ejede både ramper og truck og havde ansat en del af logistikpersonalet. Alt dette sørger DLH nu for selv.

- Vi skulle starte fra bunden med egne folk og trucks og nyt it-system. Men det hele er klappet perfekt, siger Ole Kirkeby.

Størrelsen er dog cirka den samme i Gelsted som i Kolding. Cirka 11.000 m2 råder trægrossisten over.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063