23948sdkhjf

Dansk pausemøbel får amerikansk designpris

Cocoon fra Skipper Furniture får amerikansk anerkendelse.
Det særlige pausemøbel hedder Cocoon og er designet af den danske møbelarkitekt Carsten Buhl og produceret af Skipper Furniture i Roslev på Salling.

I USA er produktet blevet en del af amerikanske Sandler Office’s brand, og det er i forbindelse med en amerikansk designudstilling, Boutique Design New York, at Cocoon er blevet præmieret.

Det danskdesignede møbel vandt prisen for bedste design.

Roy Sandlers opdagede møblet i februar i år på Stockholm Furniture Fair, og straks efter mødet på messen blev en aftale underskrevet i London, som gav Cocoon en salgskanal til hele det nordamerikanske marked, hvor 80 sælgere nu udgør salgsnettet.

Cocoon er et skærmende møbel med indbyggede højttalere, som er tiltænkt mange forskellige sammenhænge. Det har blandt andet været solgt til psykiatrien og til plejesektoren, til biblioteker, kontormiljøer og foyerer.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078