23948sdkhjf

Sønderborg Køkkener vil barbere i butikker

Kundernes adfærd har ændret sig. Derfor skal det samlede kvadratmetertal mindskes.
Sønderborg Køkkenet vil mindske størrelsen af sit samlede gulvareal i køkkenproducentens få butikker, som er spredt ud over verdenskortet.

Det er en del af den 2020-plan, som den sønderjyske køkkenproducent arbejder med, fortæller ejerleder Johnny Pedersen til Wood Supply.

Planen skal tilpasse kædens butiksstruktur til markedet, for sagen er, at folk ikke længere opsøger butikkerne og snuser i dem, som de gjorde tidligere, fortæller Johnny Pedersen.

Megen kontakt foregår i dag på hjemmeside og via e-mail, og kunderne har intet imod at køre lidt længere. Derfor skal Sønderborg Køkkenets produkter sælges fra færre fysiske adresser i verden, og nogle af de nuværende 14 butikker i verden skal mindskes.

Færre butikker, mindre plads, bedre adresser.

- Det kan man kalde for rationalisering, men sådan ser vi ikke på det, for vi har lige haft to procents vækst. Vi er bare nødt til at kende, at der kommer færre mennesker i butikkerne, mens der bliver mere at lave, og så er ikke grund til at have for høje omkostninger til dyre faciliteter, hvis de ikke bliver brugt. Så er det spild af resurser, siger Johnny Pedersen.

Han nævner for eksempel butikken i den irske hovedstad, Dublin, som en butik, der står over for en ændring. Den fylder i dag 200 kvadratmeter. Det er ikke nødvendigt, som markedet har udviklet sig. Han nævner også Tyskland og Schweiz som lande, hvor der kan ske justeringer.

Omlægningen vil dog kun i ringe grad påvirke de fire butikker i Danmark, som findes i Aarhus, Sønderborg, Glamsbjerg på Fyn og København.

- De er allerede i størrelsesordenen 60 til 70 kvadratmeter, og de er meget tæt på at se ud, som jeg kunne tænke mig at se de øvrige butikker.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062