23948sdkhjf

Royal Termo Træ er gået konkurs

Den nordjyske træleverandør blev trukket ned af mangelsag hos storkunde.
Royal Termo Træ i Frejlev ved Aalborg, som laver kemikaliefrie træprodukter til byggeriet i svanemærket ædeltræ, er gået konkurs, fremgår det af oplysninger fra Statstidende.

Det oprindelige selskab blev erklæret konkurs 27. november 2015, men ifølge Wood Supplys oplysninger er det lukkede selskabs aktiviteter blevet videreført i et nyt selskab, og firmaets hjemmeside er stadig åben for publikum.

Det er ikke lykkedes Wood Supply at få en kommentar fra Royal Termo Træs fabrikant Lars Højmann Kristensen, men ifølge konkurssagens kurator, Hans Peter Storvang fra Storm Advokatfirma, så er der især tale om, at en større mangelsag hos en stor norsk kunde har trukket det oprindelige selskab ned.

Hans Peter Storvang vil af hensyn til sagens mange interesser ikke meddele yderligere, før han har dannet overblik.

- Der er tale om mangler ved produkter, som de har leveret. Den store norske kunde gjorde indsigelse, og så er virksomhedens grundlag mere eller mindre blevet væk, siger Hans Peter Storvang til Wood Supply.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063