23948sdkhjf

Årets top 10: De tykkeste historier fra 2015

Wood Supply har samlet de 10 mest læste historier fra årets løb.
Disse historier ville flest læsere gerne læse på Wood Supply i år.

På gensyn i 2016.

Nummer 10
Ny administrerende direktør i Fredericia Furniture, 25. august.
Den hædrekronede møbelvirksomhed tog et opgør med ejerlederstrukturen og forfremmede Kaja Møller fra den eksisterende direktørgang til topchef, mens Thomas Graversen trådte tilbage og omplacerede sig selv.

Nummer 9
Holmris styrker ledelsen, 9. juni.
Den sjællandske møbelvirksomhed foretog flere nyansættelser i toppen for at underbygge strategien om at nå en milliardomsætning i 2018. Holmris var blandt andet på rov hos en møbelkonkurrent.

Nummer 8
Dyne Larsens møbelhuse går i offensiven, 15. april.
Den nye Idemøbler-butik, som åbnede på Amager, var væsentlig mindre end kædens vanlige butikker, og det skulle udstikke en ny retning for den Larsen-ejede kæde. Hvis Amager-butikken altså viser sig at blive en succes.

Nummer 7
Designa vil bygge køkkener "brik for brik", 23. november.
Efter længere tids rygter om nylancering, afslørede Designa den nyhed, der skal medvirke til at stoppe køkkenkædens blødning: Et anderledes fleksibelt modulsystem, som bryder med traditionel køkkenopbygning.

Nummer 6
Tvilum lukker i Silkeborg, 21. oktober
Det blev året, hvor den midtjyske flatpack-producent hvæsede kniven og skar i antallet af produktionssteder ved at lukke fabrikken i Hauge og varsle lukningen i Silkeborg, som er fuldført i starten af 2016. Tilbage er fabrikkerne i Fårvang og Kjellerup.

Nummer 5
Rekordordre til jysk inventarfirma. 15. oktober
Et messebesøg i Lillestrøm i Norge blev værdifuldt for den mindre vestjyske inventarvirksomhed Rolighed-Humania fra Vinderup, som fik en ordre til 10 mio. kroner - den største i virksomhedens historie.

Nummer 4
Bruno Hansen Furniture konkurs, 27. august.
En trist skæbne ramte den traditionsrige, familieejede designvirksomhed i Sorø, som aldrig knuste den krise, der startede med finanskrisen. Senere i 2015 fortsatte aktiviteterne under inventarproducenten Shopinvents ejerskab.

Nummer 3
Idealcombi frygter millioner kan være spildt, 13. februar.
Det var en iskold spand vand i hovedet for vinduesproducenten i Thy, da kravene til vinduers overfladetemperatur alligevel ikke blev skærpet, som Idealcombi troede ville ske og Idealcombi havde investeret millioner af kroner i.

Nummer 2
Lars Larsen køber Actona, 23. april.
Dynekongen fra Sengetøjslageret fortsætte sit imperiebyggeri i 2015 ved at købe sig ind som hovedaktionær hos vestjyske Actona.

Nummer 1
Davidsen fortsætter ekspansionen, 11. juni.
Efter at have åbnet syv afdelinger i Sydjylland og én i Nordsjælland, fortsatte ekspansionen for tømmerhandelskæden, som åbnede ny afdeling i Kolding.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063