23948sdkhjf

Actona ser dystert på grænsekontrol

Den vestjyske møbelproducent, som især eksporterer, frygter for Danmarks image.
Møbelvirksomheden Actona i Holstebro bekymrer sig over, at regeringen har indført grænsekontrol med stikprøver ved den dansk-tyske grænse og frygter, at det vil gøre varerne dyrere.

Det skriver dr.dk.

80 procent af Actonas milliardomsætning står eksport til udlandet for.

Actonas direktør Torben Villadsen kalder det et skridt tilbage for den frie bevægelighed i EU, hvor man sikrer uhindret og let adgang for arbejdskraft og varer og ydelser.

Han siger også til dr.dk, at Danmarks image i udlandet er på spil.

- Vi har et ønske om, at udlandet ser på Danmark som et land, der har et internationalt udsyn. Jeg kan godt frygte, at jo mere vi forsøger at lukke os inde i vores egen osteklokke, jo mindre positivt image vil vi have i udlandet, siger Torben Villadsen til dr.dk
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078