23948sdkhjf

Åbent værksted fylder Egeværks ordrebog

Ventelisten strækker sig helt til august hos Hundested-snedkeriet, som især laver bestillingsmøbler.
Snedkeriet Egeværk startede i Hundested for fire år siden og har i størstedelen af sin tid arbejdet på 90 kvadratmeter. Nu er det flyttet til 200 kvadratmeter ved havnen med havudsigt i Hundested og med åbent værksted, hvor man bag en glasrude fra butikken kan se det ægte møbelhåndværk folde sig ud.

Et helt stykke oplevelsesøkonomi, kalder medindehaver Mette Bentzen Egeværks eksperiment.

- Det er da vildt sjovt at se os arbejde, siger hun om det arbejde, de to medindehavere og tre snedkerlærlinge foretager sig.

- Og mange af dem som kigger igennem ruden, går også hen og bliver vores kunder, fortæller hun.

Faktisk har de fået så mange kunder, at de har svært ved at følge med. Ordrebogen er fyldt helt frem til slutningen af august.

- Det er især private mennesker, som interesserer sig for vores håndværk, men det er for eksempel også kirker, nævner hun.

Artiklen er en del af temaet Northmodern.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078