23948sdkhjf

Den dumme drengs hævn fylder rundt

Stifteren blev stemplet som dum: I dag har Vinderup Træindustri 40 års jubilæum som førende limtræsproducent.
Først 28. april fejres jubilæumsåret med en større fest i Vinderup for inviterede kunder og samarbejdspartnere, men i dag er det 40 år siden, at VTI (Vinderup Træindustri) blev grundlagt.

- Vi er meget stolte af, at VTI, som en af de eneste limtræsproducenter i Danmark, har overlevet alle mulige kriser og branchemæssige stormvejr. Og vi har ikke alene overlevet – vi har formået at udvikle os, og siden 2010 har vi ottedoblet vores resultat. Jubilæumsåret 2016 ser ikke ud til at være nogen undtagelse, siger Bjarne Andersen, direktør hos VTI.

I 1976 ville den dengang 20-årige Flemming Nielsen være selvstændig tømrer. Nærmest i protest mod de mange, der havde stemplet ham som dum, fordi han klarede sig skidt i skolen. Forretningen voksede, og i 1981 begyndte han produktionen af limtræ, selv om han fik afslag på datidens egnsudviklingsstøtte. Der var nok af limtræsproducenter, lød begrundelsen.

I begyndelsen af 90’erne gik det rigtigt stærkt, og VTI øgede eksporten fra 0 til 80 millioner på bare to år, og den nuværende fabrik på 23.000 m² blev bygget i år 2000.

- Jeg kom til som direktør i 2001, og kort tid efter blev vi ramt af først fyrretræsmøbelkrisen, hvor salget af fyrretræsmøbler raslede ned over hele verden, og derefter finanskrisen. I stedet for at lægge os ned som mange andre gjorde, lagde vi en offensiv strategi, der gik ud på at skabe nye forretningsområder med limtræ til vinduesproducenter og byggemarkeder. Strategien lykkedes, og nu i vores jubilæumsår er VTI en stærkere og mere agil og innovativ virksomhed end nogensinde. Vi har fået blod på tanden af den udvikling, vi har været igennem, og vi har realistiske ambitioner om at ramme en betydelig højere omsætning med en vækstplan frem mod 2020, fortæller Bjarne Andersen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065