23948sdkhjf

Maskinerne er i mesterskabsform til DM i Skills

Sponsorerne lever den nyeste maskinteknologi, når unge snedkere skal dyste. Blandt andet i "DM i skænk".
Når DM i Skills starter torsdag 4. februar i Fredericia – erhvervsskolernes Danmarksmesterskaber i færdigheder – får de unge deltagere fingrene i den nyeste teknologi til at udføre konkurrencernes opgaver.

Det kan snedkerfagenes afdeling af DM i Skills takke 42 forskellige sponsorer for, som bidrager til konkurrencerne. Nogle har tegnet sponsorater med penge, andre har stillet maskiner til rådighed.

- Det betyder, at det cremen af maskiner, som de står og arbejder med, siger Ole Egemose, konsulent hos Snedkernes Uddannelser.

For eksempel har Homag Danmark har stillet en topmoderne CNC-maskine til maskine til rådighed for møbelsnedkernes konkurrence, og østrigske Felder leverer boremaskine, rundsav og fræser.

Davinde Savværk stiller råvarer til rådighed.

- Det betyder også, at sponsorerne får mulighed for vise den nyeste teknologi og markedsføre deres udstyr over for kommende svende og de virksomheder, som har deltagere, siger Ole Egemose.

Snedkernes afdeling har fire konkurrencer på årets DM i Skills i centret Messe C i Fredericia. I hver konkurrence deltager fem finalister, som er gået videre fra regionale konkurrencer.

Møbelsnedkernes konkurrence bliver et Danmarksmesterskab i skænk, som de fem finalister skal dyste om at fremstille bedst.

Og med en informationsstand på 144 kvadratmeter, som er til rådighed for uddannelser og sponsorer, er snedkernes afdeling til årets DM i Skills større end nogensinde.

Der ventes cirka 50.000 gæster til årets udgave af det årlige arrangement.

Se billeder fra snedkernes konkurrencer i 2014.

Artiklen er en del af temaet DM i Skills.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127