Invita lukker i Holstebro
Lokalerne kunne ikke bære en moderne køkkenbutik.
Kæden vil koncentrere kræfterne i området om Herning, skriver Dagbladet Holstebro-Struer.
- Vi har været rigtig glade for at have Invita butik i Holstebro og betjene mange gode kunder, så derfor har det været en svær beslutning at lukke butikken. Imidlertid er tidspunktet rigtig med hensyn til at samle kræfterne i Herning, siger Rene Plauborg Jensen, regionschef i Invita, ifølge avisen.
Han forklarer til avisen, at lokalerne i Holstebro ikke er optimale til at drive en moderne køkkenbutik.
Det er uafklaret, hvad der vil ske med butikkens medarbejdere. Invita arbejder på en løsning.