Barokstil åbner døre i udlandet for Steens
Fransk butikskæde har lagt en millionordre og flere lande følger efter.
En fransk butikskæde har i år valgt at aftage for 15 mio. kroner. Derudover er de første møbler i serien sendt til Finland, og Storbritannien er ved at følge efter.
Anette Bjerregaard fra salgsteamet hos Steens Furniture noterer dermed med tilfredshed, at der kom godt salgsudbytte ud af messedeltagelse i Köln og Birmingham.
- Når man ser på alle de skrå ben, man kan se på en møbelmesse, så går vores serie ind og rammer et ikke udfyldt hul i markedet, siger hun.
- Det er noget, man enten kan lide eller også kan man ikke. Det passer ikke ind i ethvert hjem, men det går sine helt egne vegne.