23948sdkhjf

Setra og Høeg Hagen i nyt samarbejde

Høeg Hagen har indledt et nyt og attraktivt samarbejde med Sveriges største Træindustri Setra. - Det giver yderligere muligheder for at opfylde kundernes behov, lyder det fra Høeg Hagen.
– Med ikke færre end 13 savværker og en årlig produktion på hele 2,3 mio. m3 savede trævarer er Setra en ny og meget attraktiv leverandør og samarbejdspartner, når vi skal finde eksakte lagerspecifikationer. Sådan lyder det fra salgschef Lars Thorlund fra Høeg Hagen om det nye samarbejde med svenske Setra.

Samarbejdet er dog ikke helt nyt for de to, der begyndte deres flirt allerede i 2007 med enkelte lagerleverancer til distributionscenteret i Vejen.

I år er samarbejdet og Setras leverancer af trykimprægnerede terrassebrædder, reglar, T1-lægter og savede gran- og fyrvarer til Høeg Hagen intensiveret.

Ifølge Lars Thorlund er det især Setras store udbud af varer specielt inden for fyr, der har stor interesse. Samarbejdet har givet Høeg Hagen yderligere mulighed for at imødekomme kundernes behov.

Kilde: InterBuild Magasinet

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084