23948sdkhjf

Silvan åbner i Farum Erhvervspark

Farum-borgerne slipper for ture til Birkerød eller Hillerød for at komme i Silvan.
19. marts åbner byggekæden Silvan sit byggemarked nummer 45, som ligger i Farums nordlige erhvervskvarter.

Hidtil har ivrige gør-det-selv'ere måttet køre til enten Hillerød eller Birkerød for at besøge den nærmeste Silvan.

Beslutningen om at etablere sig netop her skyldes dels en ideel beliggenhed samt et godt samarbejde med Furesø Kommune, fortæller kæden.

- Vi er meget glade for beliggenheden, som ligger ideelt med god synlighed fra indfaldsvejene og let adgang til motorvejen. Gør-det-selv-folket i Furesø kan glæde sig til en helt ny butik og en lang række services, herunder drive in til vores træ- og haveafdeling, siger varehuschef Asger Buch Sørensen.

Det nye byggemarked er på 2000 kvadratmeter indendørs og tæller yderligere en udendørsafdeling og en drive-in på godt 2000 kvadratmeter.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.422