23948sdkhjf

100 års jubilar bryder millionmuren

Andersen Furniture har ikke lavet et større overskud end 2015-resultatet i mange år.
Man skulle tilbage til 2006-regnskabet for at finde forrige millionoverskud hos Andersen Furniture i Søften ved Aarhus, som i år kan fejre sit 100 års jubliæum.

Men fra 2014 til 2015 steg overskuddet før skat fra knap en halv million kroner til knap halvanden, viser nyt årsregnskab.

Den østjyske møbelproducent er i 2015 lykkedes særligt godt på eksportmarkeder som USA og Storbritannien.

- Det er markeder, vi har været i gang med i de senere år, og der opstod nogle muligheder, som vi bevidst har forfulgt, siger adm. direktør Poul Frandsen om eksportsuccessen.

Også produktudviklingssiden har bidraget til den positive udvikling, fortæller han.

- Vi er kommet med en masse nye produkter, og det er svært at pege på én ting, der har skilt sig ud. Det er lykkedes pænt alt sammen, siger Poul Frandsen til Wood Supply.

Han forventer et jubilæumsår, hvor væksten fortsætter - måske i lidt mindre tempo - og at det gode resultat fastholdes, når næsten regnskab gøres op.

I øjeblikket har Andersen Furniture fokus på at øge salget i Sverige og Tyskland.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078