23948sdkhjf

DLH mindskede sit tab i 2015

Lukninger ude i verden koster dog stadig penge for trævarekoncernen, som er på skrump.
Trævarekoncernen Dalhoff Larsen & Horneman (DLH) tabte 171 millioner i 2014. Det tab er i nyt 2015-regnskab mindsket til 85 mio. kroner, skriver Ritzau Finans.

DLH har i de senere år befundet sig i en frasalgsproces, som skal reducere den tidligere globale koncern til et rent nordisk foretagende. Igen er det omkostninger i forbindelse med nedlukninger, der har kostet. Blandt andet 15 millioner på lukning i Frankrig og 53 millioner som tab på ophørte forretninger.

Ved udgangen af 2015 var koncernen stadig aktiv i Danmark, Sverige, Norge, Frankrig og Ukraine.

I dag er det kun træpladeforretningen i Danmark og Sverige, der er tilbage. Det er den del af forretningen, som koncernen mener, har en fremtid.

- DLH-koncernen fortsatte sin strategi med frasalg i løbet af 2015. En række forretningsenheder og funktioner er blev et solgt eller afviklet, skriver selskabet i regnskabet for 2015.

Tidligere i år meddelte Peter Thostrup, at han ville gå som koncerndirektør. I stedet overtager Michael Skovbo Bühlmann posten. Han har tidligere været styret DLH's aktiviteter i Norden.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073