Frovins flytning skaber nye job på Mors
KPK Døre og Vinduer søger medarbejdere til produktion af koblede vinduer.

Denne produktionshal hos KPK Døre og Vinduer er nu blevet indrettet til Frovins produktion. Arkivfoto: Peter Mørk, Nordjyske
Det nedlægger alle stillingerne i Ugerløse og skaber nye job på Mors.
- Ingen af de 35 medarbejdere på fabrikken Frovin ønskede at flytte med fra Ugerløse og hertil. Så vi har brug for ekstra arbejdskraft hurtigst muligt, da vi allerede har startet den produktion af koblede vinduer, som vi har overtaget, siger direktør Henrik Nyby, KPK Døre og Vinduer A/S.
Planen om at sammenlægge de to fabrikker blev offentliggjort i oktober sidste år. KPK havde pladsen, idet 15.000 kvadratmeter i fabrikken på Rogalandsvej stod ubenyttet her. Det gør de ikke længere.