23948sdkhjf

Pressalit automatiserer sig til bedre bundlinje

Efter en turnaround er der atter vækst hos Pressalit. Robotter har haft en finger med i spillet.
For år tilbage satte Pressalit gang i en turnaround. En del af processen var automatisering – en tendens der fortsætter, vurderer direktøren ifølge Børsen.

- Der skal helt sikkert automatiseres mere fremover. Vi begyndte allerede at automatisere tilbage i 1980'erne, men vi har især investeret mere i automation de seneste år. Og hvis vi ikke havde gjort det, havde vi ikke overlevet i Danmark, siger adm. direktør Kim Boyter, der sammen med sin bror Dan Boyter ejer virksomheden.

Det øgede fokus på automatisering ser ud til at have give bonus. I 2015 landede Pressalit det bedste resultat i otte år med et overskud på 28,5 mio. kr. (2014: 16 mio. kr.)

Mere design
Udover overskud på bundlinjen kan Pressalit prale af at have modtaget designbranchens eftertragtede pris Red Dot Award. Det er toiletsædet Sway D, der er løbet med prisen Product Design 2016. En pris, der er helt i tråd med virksomhedens design-strategi.

Kim Boyter fortæller nemlig, at målet er, at putte mere design på hylderne, og at slå de billigere kinesiske konkurrenter på design og innovation frem for pris.

- Hos Pressalit arbejder vi hele tiden på at skabe godt, funktionelt design. Toiletsædet er en naturlig del af indretningen i hjemmet – et statement, der udtrykker designforståelse. Sway D er blevet blåstemplet med den prestigefyldte pris Red Dot Award: Product Design 2016 – og dermed er vores mission i dén grad lykkedes, lyder det stolt fra direktøren.



Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094