23948sdkhjf

7’eren til kamp mod brystkræft

12 kvindelige kunstnere har udsmykket hver sin Fritz Hansen 7’er stol i den gode sags tjeneste. Overskuddet går således til Kræftens Bekæmpelse og kampen mod brystkræft.
Kulturminister Brian Mikkelsen åbnede i sidste uge en udstilling, hvor 12 kvindelige kunstnere hver især har givet et bud på alternativ udsmykning af den klassiske 7’er stol.

Formålet med udstillingen er blandt at sætte fokus på den berøringsangst, der hersker omkring emnet kræft og samtidig videregive en positiv energi og livsindstilling til de 4.000 kvinder, der hvert år får konstateret brystkræft. Udstillingen suppleres af en online-auktion, hvor overskuddet går til forskning, oplysning og patientstøtte i forbindelse med Kræftens Bekæmpelses arbejde mod brystkræft.

- Kunst giver liv, kraft, styrke glæde og håb. Det vil vi gerne dele ud af. Forhåbentlig kan vi være med til at fjerne lidt af den stemning af spedalskhed, der omgiver kræft. Vi skal have skylden væk – det er altså ikke ens egen skyld at man får kræft, siger maler Maja Lisa Engelhardt.

Udover Engelhardt har Lise Malinovsky, Doris Bloom, Suzette Gemzøe, Kirstine Roepstorff, Cathrine Raben Davidsen, Malene Landgren, Helle Mardahl, Anna Fro, Ida Kvetny, Ingen Frygt og Evren Tekinoktay bidraget til udstillingen.

Auktionen er åben, og frem til 1. november kan du afgive bud på www.bruun-rasmussen.dk .

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062