Møbelproducent sætter vækstplaner på standby
Efter flere års massiv vækst skruer Fritz Hansen ned for målsætningen. Nu handler de næste par år om at bevare status quo.
Alligevel nedtoner man forventningerne hos møbelproducenten nord for København:
- Vi er underlagt de samme luner som alle andre, og derfor må vi forvente, at de næste to år bliver sløve. Det er vores ambition at holde status quo, så må vi se, hvad verdenen byder os af muligheder, siger adm. direktør Jacob Holm til Børsen.
Årsregnskabet viser en omsætning på 657 mio. kroner, og Fritz Hansen har en erklæret målsætning om at runde milliarden. Men det er nu ikke længere det primære fokus. Jacob Hansen forklarer, at den kommende tid skal bruges til at konsolidere sig og styrke organisationen.
I første omgang indebærer det effektivisering af strukturer og træning af medarbejdere, men direktøren afviser ikke, at fusioner eller opkøb på et tidspunkt kan komme på tale.
Kilde: Børsen