23948sdkhjf

Finsk tømmereksport kraftigt reduceret

Den finske eksport af tømmer faldt med 18 % i årets første halvdel. Særligt markedet for høvlet nåletræ er ramt.
Den finske træindustri er i massiv modvind, og det kan nu for alvor aflæses i statistikkerne.

I årets første seks måneder er Finlands eksport således faldet med næsten 700.000 m3 - svarende til 18 % - i forhold til samme periode sidste år.

Det er særligt en kraftig reduktion i afsætningen til Japan, der er årsag til den negative udvikling. Her er salget faldet med hele 43 %, men også eksporten til større europæiske aftagere som England, Tyskland og Holland er faldet markant.

Danmark - der sidste år var finnernes femte største marked i Europa - har i år købt lidt over 100.000 m3, hvilket er et fald på intet mindre end 39 %.

Udviklingen har haft fatale følger i branchen. I sidste uge varslede Finlands største aktør i træbranchen - Stora Enso - massive nedskæringer i kapaciteten, hvilket blandt andet kommer til at koste cirka 1700 medarbejdere jobbet.

Kilde: EUWID

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073