Hurup Møbelfabrik åbner ny butik
Thy-virksomheden slår i næste måned dørene op i Viborg. Samtidig lukker man sin afdeling i Karup.
Generelt er der fuld fart på nyopførelserne hos Thy-virksomheden. I øjeblikket er man i fuld gang med at udvide sin fabrik med 5.300 m2, så produktionen i alt kommer til at råde over 12.000 m2.
På trods af den økonomiske udvikling udtalte direktør Henrik Dam Jespersen for et par uger siden til Erhvervsbladet, at han fortsat forventer vækst - blandt andet på baggrund af netop etablering af nye butikker.
Kilde: Viborg Stifts Folkeblad