23948sdkhjf

Bolighus vil udvide

Et af landets største privatejede bolighuse - Erling Christensen Møbler i Nordjylland - har brug for mere plads og vil nu udvide salgsarealet.
Bolighuset Erling Christensen Møbler råder i dag over et salgsareal på godt 7.000 m2, men et stigende varesortiment og vækst i besøgstallet har efterhånden gjort pladsen lidt trang.

Møbel-virksomheden har derfor barslet med ombygningsplaner, og nu ser det ud til, at Hjørring Kommune vil give grønt lys til udvidelsen på 2.500 m2, der får følgeskab af en gennemgribende renovering af de eksisterende bygninger.

Per Harfeld, formand for Plan- og Miljøudvalget under Hjørring Kommune, oplyser til Nordjyske, at man vil anbefale byrådet at godkende en ny lokalplan for området.

Erling Christensen Møbler er grundlagt i 1979 og har i dag i omegnen af 40 ansatte i møbelhuset ved Sindal. Virksomheden planlægger at igangsætte byggeriet i løbet af efteråret eller senest næste forår.

Kilde: Nordjyske

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08