23948sdkhjf

Trægigant investerer i biobrændsel

Norske Skog indgår samarbejde med Choren Industries om udvikling og produktion af anden generations biobrændsel.
Norske Skog tror på, at biobrændsel kan blive en god forretning i fremtiden. Virksomheden har derfor indgået et nyt samarbejde med tyske Choren Industries, som er blandt verdens førende på området.

Norske Skog stiftede for nylig selskabet Xynergo med det formål at forske i - og eventuelt producere - biobrændsel i Norge, og det er hensigten, at samarbejdet med Choren skal fungere som løftestang for det nye selskab.

Den nye generation af biobrændsel er baseret på træmasse, og for Choren er Norske Skog således en oplagt samarbejdspartner:

- Norge har en lang tradition inden for masse- og papirindustrien, og dette strategiske partnerskab er derfor en oplagt mulighed for os i bestræbelserne på at finde nye og alternative veje til at udnytte naturens ressourcer, siger Tom Blades, direktør hos Choren.

Choren er netop nu i gang med at udvikle en fabrik i Tyskland, der får en årlig produktionskapacitet på 270 mio. liter biobrændsel. En tilsvarende fabrik i Norge vil kunne dække 14 % af det samlede norske dieselforbrug i transportsektoren og reducere CO2-udslippet med op til 700.000 tons.

Kilde: Norske Skog

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062