23948sdkhjf

Stigende interesse for nyere møbelkunst

Auktionshuset Bruun Rasmussen oplever en stigende interesse for nyere dansk møbelkunst - specielt fra udlandet.
Det er ofte de velkendte klassikere fra blandt andre Wegner og Arne Jakobsen, der hives frem, når talen falder på dansk møbeldesign.

Men noget kan tyde på, at yngre designere er godt på vej til at få en plads i det fine selskab. I hvert fald har auktionshuset Bruun Rasmussen oplevet stigende interesse for møbler fra perioden efter 1980:

- Hidtil har vi mest beskæftiget os med vintage klassikere, som vi også har et stort udvalg af på auktionen, men der har i de seneste år været en stigende interesse for perioden efter 1980, hvor unge kunstnere opererer i gråzonen mellem skulptur og møbel. Det har givet meget høje priser i udlandet, men hvor hurtigt bliver en ny ting en klassiker?, siger ekspert Peter Kjelgaard til Berlingske.

Bruun Rasmussen afholder i denne uge auktion over netop moderne design, og her finder man møbler fra blandt andre Louise Campbell, Ole Palsby og Anette Herman.

Læs mere på www.bruun-rasmussen.dk

Kilde: Berlingske

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078