23948sdkhjf

Generationsskifte hos Furnipart

Ny direktør skal fortsætte udviklingen hos Furnipart A/S, der har fordoblet sine aktiviteter over de seneste tre år.
Furnipart A/S - der producerer greb til køkken- og møbelindustrien - skal have ny administrerende direktør.

Ved udgangen af oktober overlader grundlægger og administrerende direktør Lars Ole Hansen tøjlerne til Rasmus Byriel, der hidtil har fungeret som salgsdirektør.

Rasmus Byriel blev ansat i virksomheden i 2002 netop med henblik på et generationsskifte. Han skal nu forsøge at fortsætte den positive udvikling hos Furnipart, der har budt på en fordobling af aktiviteterne gennem de sidste tre år.

Furnipart oplyser, at den nye direktør samtidig med udnævnelsen udvider sit medejerskab af virksomheden.

Om Furnipart
Furnipart A/S er grundlagt i 1977 og har specialiseret sig i design, udvikling og produktion af møbelgreb og -knopper til køkken- og møbelindustrien samt den professionelle faghandel. Virksomheden baserer 80 % af sin omsætning på eksport, som går til flere end 25 lande verden over.

Furnipart kom ud af regnskabsåret 2006/07 med et overskud før skat på 2 mio. kroner.

Kilde: Furnipart A/S

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063