Rekord i antallet af konkurser
September bød på intet mindre end 362 konkurser, hvilket på månedsbasis er det højeste antal siden Danmarks Statistik indledte sine målinger i 1979.
Ikke overraskende er det hovedstaden, der fører an i statistikken. Her har 157 virksomheder måttet dreje nøglen om i september, mens Syddanmark kan melde om 63 konkurser, Midtjylland 53 og Sjælland 36. Nordjylland ligger i bund med 26 konkurser.
Beskeden stigning i industri-konkurser
Det er særligt bygge & anlæg og finanssektoren, der er hårdt ramt med henholdsvis 67 og 79 konkurser. Industrien tegner sig for 22 og har kun oplevet en svag stigning i forhold til sidste år.
Således var tallet 18 i september sidste år, og i perioden maj-september 2008 har industrien oplevet en stigning på 17 % i forhold til den tilsvarende periode sidste år. Til sammenligning er kan byggebranchen melde om næsten 70 % flere konkurser i samme periode.
Kilde: Danmarks Statistik