Tysk møbelindustri sælger mere
Møbelproducenterne i Tyskland kan glæde sig over stigende afsætning. Samlet set er salget steget med mere end 4 % i årets første syv måneder, og særligt kontormøbelindustrien er gået markant frem.
Den samlede vækst blev på 4,3 % i årets første syv måneder i forhold til samme periode sidste år.
Højdespringeren er kontormøbelindustrien, der tegner sig for en vækst på næsten 18 % i forhold til 2007. Næsthøjest ligger de såkaldt "andre siddemøbler" med +17 %, mens køkkenproducenterne kan notere en stigning på knap 7%.
Polstermøbler med negativ udvikling
Til gengæld har producenter af polstermøbler måttet konstatere, at udviklingen i indeværende år har været udpræget negativ. Således har virksomhederne her samlet set oplevet en negativ vækst på godt 7 % i perioden januar til juli.
Kilde: EUWID