23948sdkhjf

Vestjysk inventarsucces vokser ud af tøjet

2LP i Aulum flytter ind i Ateas tidligere bygning.
For fem år siden startede 2LP Retail Furniture på en noget mindre adresse i Aulum, og den plads er blevet for trang, skriver lokalavisen Herning Folkeblad.

Derfor er firmaet, som laver butiksinventar, flyttet ind i en større erhvervsbygning i Aulum, som indtil marts i år tilhørte it-virksomheden Atea.

Bygningen blev opført for 10 år siden og fremstår stadig moderne. Den giver 2LP 700 kvadratmeter til kontor og 1800 til lager.

- Det var mest praktisk for os at samle det hele på et sted. Og når vi sammenlignede med priserne i Herning og Holstebro, fandt vi hurtigt ud af, at vi kunne få mest for pengene i Aulum og samtidig en superfin placering tæt ved den kommende motorvej, siger Lars Andersen, som er medejer af inventarfirmaet.

På kundelisten hos 2LP finder man navne som Estée Lauder, Clinique, Dansk Supermarked og Magasin.
Læs mere om: 2LP
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094