23948sdkhjf

DI: Danmarks økonomi er god

Direktør Hans Skov Christensen fra Dansk Industri vurderer, at det først og fremmest er mangel på arbejdskraft, som giver problemer herhjemme. Han mener ikke, at danske virkomheder bør øge fokus på fx Kina i bestræbelserne på at vende udviklingen.
Mens USA og Europa nedjusterer, fortsætter Kina sin økonomiske vækst, og det gør det kinesiske marked attraktivt.

Men danske virksomheder med bundlinjeproblemer skal være varsomme med at sætte ekstra ind over for Kina i bestræbelserne på at kæmpe sig ud afmatningen. Det skriver business.dk.

Ifølge DI-direktør Hans Skov Christensen er det nemlig ikke økonomien, der er problemet i Danmark:

- I modsætning til mange andre lande i Europa er Danmarks økonomi god. Årsagen til den manglende vækst i Danmark er ikke økonomiske problemer. Det er mangel på arbejdskraft. Hos vore medlemmer siger omkring halvdelen, at de har mangel på efterspørgsel, mens den anden halvdel siger, at de har mangel på arbejdskraft. Egentlig har krisen ikke ramt så hårdt hos os, men det er begyndt lidt i byggeriet, siger han til business.dk.

Det betyder dog ikke, at det er uklogt at inddrage lande som Kina i sin strategi - det skal blot ikke være et redskab til at redde bundlinjen:

- Krisen sætter fokus på, hvor afgørende det er, at vi øger vores internationalisering. Her spiller Kina selvfølgelig en stor rolle, som landet hele tiden har gjort. Byggeindustrien kan i øvrigt også godt lave forretninger her. Vi har lige set, at Junckers har deltaget i en designmesse i Shanghai, og Velux er med i erhvervsdelegationen her, forklarer han og understreger, at en beslutning om at satse på Kina skal træffes uafhængigt af krisen.

Kilde: Business.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156