Børnemøbler med grøn mission
Collect Furniture udvikler børnemøbler og arbejder målrettet på at få sine kollektioner Svane-mærket.
Det markerede for alvor startskuddet for virksomheden og indehaver Frederic Colette, som var bygningsingeniør inden rollen som far inspirerede ham til at forsøge sig i møbelbranchen:
- Jeg har selv børn, og det har inspireret mig meget til at tegne møbler, som på en gang pirrer børnenes nysgerrighed, og hvor funktion, design og kvalitet appellerer til forældre og bedsteforældre. Jeg vil også gerne give børnene en fornemmelse for træ, og så er det helt afgørende for mig at vide, at de ikke bliver udsat for flere kemikalier end højst nødvendigt, fortæller Frederic Collette til Urban.
Netop det sidste fylder meget hos Collette og hans firma for tiden. Træet i møblerne er FSC-certificeret, mens stoffet er fremstillet af økologisk bomuld. Dermed lever møblerne op til de etiske standarder, og næste skridt er at blive Svane-mærket:
- Som designer er det ikke længere nok kun at tænke i form og funktion. Det er både vigtigt og nødvendigt at tænke i nogle mere bæredygtige produktionsformer. Både designere og producenter har et kæmpe ansvar. Tænk på hvor mange timer, du opholder dig i dit hjem. Og når det kommer til vores børn, gælder det om at tage fat fra starten, slutter Frederic Colette.
Collect Furniture åbnede for salget af sine første møbler i februar i år. Virksomheden havde allerede i august fået aftaler i stand med 40 forhandlere i Danmark, Sverige, Norge, Spanien og England.
Kilde: Urban