23948sdkhjf

Nu er han også formand for Snedkernes Efterårsudstilling

Først var Claus Mølgaard designingeniør og udviklede produkter hos Fritz Hansen, og senere blev han selvstændig i samme rolle. Nu skal han også være formand for foreningen bag Snedkernes Efterårsudstilling.

Det sker efter en årrække, hvor han har repræsenteret producenterne i udstillingens bestyrelse.

- Men jeg er jo ikke producent i traditionel forstand, da jeg hverken producerer eller sælger møbler. Jeg har de sidste 17 år arbejdet som freelance produktudvikler sammen med en lang række danske og udenlandske designere og producenter. Så med den baggrund har jeg en nuanceret forståelse for både designere og producenter, som jo netop er det vigtige i SE, siger han.

Med Claus Mølgaard som formand vil han gøre udstillingen klar til mere international aktivitet, og han vil lægge vægt på en foreningstanke, hvor alle medlemmer kan være med og hvor hverdagens kommercielle pres er aftaget.

- SE er mere relevant end nogensinde, fordi SE er et af de få fristeder, hvor vi kan eksperimentere med møbeldesign. Den frie formgivning bliver sværere og sværere i en verden, hvor alting skal kunne lanceres og sælges med det samme og hvor der er krav til hurtig succes, hvis produktet skal blive på markedet.

- Det giver frihed til at eksperimentere, da man ikke skal forholde sig til et eventuelt salg eller et panel af dommere. Men samtidig er det vitalt, at vi som forening gør vores yderste for at vise, at SE er relevant både hvad angår opfindsomhed og evnen til et frembringe smukke velforarbejdede møbler.

Foruden at passe sin forretning Molgard.com har Claus Mølgaard i mange år undervist ved flere førende design- og arkitektskoler i ind- og udland, og han bærer titlen honoreret professor.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109