Møbelmesse snart udsolgt
Interzum i Köln oplever stor interesse for 2009-messen, og arrangørerne forventer på den baggrund at kunne hæve deltagertallet fra i år.
Interzum - der er et af forårets store samlingssteder for den internationale møbelindustri - forventer på den baggrund, at det er realistisk at hæve antallet af udstillere med 5-8 % i forhold til sidste år. Her deltog i alt 1.360 udstillende virksomheder, hvoraf de 419 var tyske.
Blandt nyhederne til næste år er en sektion under navnet ”Innovation for Interior”, hvor arrangørerne sigter mod at dække de produkter, der giver designet den sidste finish - blandt andet overfladebehandling, lysinstallationer og glas. Målet er her at tiltrække designere, arkitekter samt de interiørproducenter, der arbejder med kontraktmarkedet.
Læs mere om Interzum på messens hjemmeside
Kilde: Euwid