23948sdkhjf

Brancheforening: 2009 kan blive et svært år for vinduesindustrien

Vinduesindustrien har netop færdiggjort en produktionsstatistik, og konklusionen er, at nedgangen i branchen vil være markant i løbet af det næste halve til hele år.
Brancheforeningen Vinduesindustrien offentliggjorde forleden sin produktionsstatistik for årets tredje kvartal, der viser, at problemerne i vinduesbranchen ser ud til at fortsætte et godt stykke ind i fremtiden.

Statistikken er baseret på oplysninger fra foreningens medlemmer, der dækker 90 % af markedet:

- Udsigterne ser ikke lyse ud. Der har været en nedgang i produktionen på i alt 6 % på det danske marked sammenlignet med samme kvartal sidste år. Samtidig ser vi en generel nedgang i ordreindgangen, og det gælder også til vores eksportmarkeder, siger direktør hos Vinduesindustrien - Johny H. Jensen - til Børsen.

Han forudser, at branchen i løbet af det næste halve til hele år vil opleve en markant nedgang, og de dystre prognoser deles af Kurt Bering Sørensen, der er administrerende direktør i Dovista:

- Situationen er uforudsigelig og har karakter af noget, vi aldrig har set før. Omsætningen for hele 2008 vil blive mindre, end hvad vi budgetterede med i foråret, og indtjeningen vil ligeledes blive mærkbart mindre, siger han og fortsætter:

- Det har aldrig været sværere at sige noget om tiden, der kommer, men vi er nødt til at tilpasse os et noget lavere niveau. Vi indstiller os på, at der skal gå forholdsvist langt tid, før vi ser nedgangen vende. Jeg tror, vi skal frem til slutningen af 2009, spår han.

Kilde: Børsen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078