Discount-design sejrer hos forbrugerne
I Danmark hylder vi Wegner og Arne Jacobsen, men det er de billige møbler, der sejrer hos forbrugerne.
Avisen har sammenlignet virksomhedernes to senest tilgængelige årsregnskaber og konkluderer på den baggrund, at Jysk Holding er vokset med 17 %. Med en omsætning på knap 7,6 mia. er virksomheden dermed blevet omtrent tre gange større end Tvilum-Scanbirk, der omsætningsmæssigt har stået lidt i stampe de senere år.
Penge i køkkenskuffer
Lidt længere nede ad listen finder vi flere møbelvirksomheder, der kan udvise klar fremgang i omsætningen. Blandt andet har Cubic og Actona øget omsætningen med henholdsvis 32 og 24 %, mens Montana i sit seneste regnskab kunne notere sig en fremgang på omsatte for 27 %.
Også køkkenbranchen er pænt med fremme. Designas omsætning gik 44 % frem, mens omsætningen hos både Invita og Skandinavisk Køkkengruppe voksede med 15 %.
Undersøgelsen påpeger desuden, at lønsomheden i køkkenbranchen var bemærkelsesværdigt høj i 2007. Således kunne Kvik, HTH og Invita her rapportere om afkastningsgrader på henholdsvis 43, 30 og 24 %.
Kilde: Berlingske