23948sdkhjf

Mange ledere frygter opsigelse

Ny undersøgelse viser, at hver femte leder i det danske erhvervsliv er bange for, at finanskrisen kan føre til fyring.
Den økonomiske krise skaber nervøsitet på direktionsgangene i det danske erhvervsliv.

Det konkluderer rådgivningsvirksomheden MarketWatch Management, der har spurgt 3600 ledere i Danmarks 400 største virksomheder om, hvilke konsekvenser finanskrisen indtil nu har haft for dem. 20 % af disse giver således udtryk for, at faren for at blive fyret ligger i lurer i baghovedet i disse tider.

Tillid er et nøgleord
Ifølge Keld Jensen - der er administrerende direktør i MarketWatch - har finanskrisens indtog gjort evnen til at skabe tillid i virksomhedens nære omverden til en stærkt eftertragtet kompetence:

- De ledere, som vil være i høj kurs i de kommende år, vil være de, som også formår at skabe værdier i krisetider. Typisk handler det om ledere, som er gode til at skabe tillid til virksomhedens vigtigste stakeholdere, herunder aktionærer, leverandører og medarbejdere. Samtidig har finanskrisen været medvirkende til, at der fremover vil være langt mere fokus på ledernes etiske kompetencer, siger Keld Jensen - administrerende direktør i MarketWatch - til Erhvervsbladet.

Finanskrise er bankernes skyld
MarketWatch har desuden spurgt ind til, hvor skylden for finanskrisen skal placeres. Her peger hele 70 % på bankernes udlånspolitik som den største synder, 8 % fremhæver boligpriserne, mens 7 % mener, at det er naive investorer, der er de ansvarlige.

Kilde: Erhvervsbladet

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.1