Denne vej går det for milliardsælgende Actona
Resultatet for regnskabsåret er på vej fra Holstebro-virksomheden.
Den vestjyske møbelproducent, som har produktionssteder i blandt andet Kina og Ukraine, blev i januar i år en del af Lars Larsen-imperiet efter at have leveret til både Jysk, Idemøbler og Ilva i årevis. Jysk-gruppen ejer nu 90 procent. De gamle Actona-ejere sidder på resten.
Sidste år landende omsætningen på 1,2 milliarder, og resultatet før skat blev 71 millioner.
- Målet er at skabe en endnu sundere forretning, end vi havde i forvejen. Når vi kan fortælle om tallene for indeværende år, vil de vise, at vi fortsat udvikler forretningen, siger Torben Villadsen til Jyllands-Posten.
Actona, som har salg til 90 lande, satser på at vokse yderligere på eksportmarkeder. Eksportandelen, som sidste år var 80 procent, skal øges, fortæller Torben Villadsen.