23948sdkhjf

Billigere at købe træ i Tyskland

Priserne på nåletræ i Tyskland er faldet med op mod 20 % i løbet af det seneste år. Men savværkerne fortsætter tilsyneladende med at producere i samme fart som hidtil.
For de tyske trævareproducenter har det seneste år absolut ikke været gunstigt, når det kommer til den generelle prisudvikling.

Branchetidsskriftet Euwid har undersøgt udviklingen i priserne på en række nåletræsprodukter, og i gennemsnit er der noteret et prisfald på knap 10 % siden oktober 2007.

Produktion fortsat høj
Med prisstatistikken in mente kunne man nemt forledes til at tro, at de faldende priser ville føre til markante fald i produktionsaktiviteten, men det er tilsyneladende ikke tilfældet.

Ifølge det tyske ministerium for fødevarer, landbrug og forbrugerbeskyttelse ventes årets produktion af nåletræ at ende på 23,5 mio. m3, hvilket svarer til en beskeden reduktion på 2,2 % i forhold til sidste år.

Kilde: Euwid

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.056