Håndtrykket er din genvej til drømmejobbet
Forskere bag en ny amerikansk undersøgelse hævder at have bevist, at et stærkt håndtryk kan være forskellen mellem succes eller fiasko.
Det mener i hvert fald en række forskere, som har udført et omfattende studie på et amerikansk universitet.
Forskerne indbød som led i undersøgelsen 100 studerende til en række fiktive jobsamtaler, og en efterfølgende analyse har konkluderet, at personer med stærke og faste håndtryk er dem, der har den største chance for succes.
Ifølge forskerne skyldes det, at ansøgere med et godt håndtryk opfattes som sociale, venlige og dominante, mens dem med et svagt håndtryk omvendt virker indadvendte, generte og neurotiske.
Kilde: Erhvervsbladet