23948sdkhjf

Eilersen vækker endnu en stol til live

Sofaproducenten indlemmer endnu en stol i den luksuriøse familie af sofaer. Og det bliver ikke den sidste, lyder det.
I 1959 tegnede den danske møbelarkitekt Illum Wikkelsø (1919-99) en lænestol for Eilersen. Den har i mange år levet en hengemt tilværelse.

Nu har Eilersen håndplukket stolen med navnet, No 4, til igen at skulle være en del af kollektionen. Ligesom man gjorde med Safaristolen designet af den danske møbelarkitekt Erik Wørtz (1916-1997).

Og det er langt fra den sidste stol der indlemmes i Eilersens møbelkollektion. Der er nemlig taget hul på en ny æra med møbler, der supplerer og komplementerer de navnkundige sofaer.

- Eilersen startede ud med et par spisebordstole i forbindelse med deres jubilæum i 2015. Så kom Safari-stolen og nu kommer No. 4. Der kommer til at ske rigtig meget, de vil mere end sofaer, der kommer sofaborde, stole endda tæpper, fortæller Jakob Hundborg, kommunikationsansvarlig for Eilersen.

De nye tiltag er blevet taget rigtig godt imod af forhandlerne, der hurtigt har vænnet sig til at Eilersen er andet og mere end sofaer, oplyser Jakob Hundborg.

Det er faktisk ikke noget nyt, at Eilersen fremstiller andre møbeltyper end sofaer. Tilbage i 1950’erne og 1960’erne genlød produktionen af idéer og indspark fra et hold af danske arkitekter, der skabte sofaer, borde og lænestole for Eilersens tegnestue. Og det er altså de tegninger, der nu bliver fundet, frem og støvet og muligvis sat i produktion igen.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.494