Dansker får ansvar for 135.000 møbelfolk
Pernille Spiers Lopez har på syv år gjort Ikea til det næststørste boligindretningskoncept i Nordamerika. Nu bliver hun Global HR-manager i den verdensomspændende møbelkæde.
Pernille Spiers Lopez har boet i USA siden 80’erne, hvor hun indledte sin karriere i møbelbranchen via egen import og salg af dansk design. I 1990 blev hun ansat som salgschef for Ikea i Californien og i 1997 forfremmet til HR-manager for Ikea North America.
Siden 2001 har Pernille Spiers Lopez - der er uddannet journalist - arbejdet som topchef for Ikea North America, og i løbet af syv år er det lykkedes hende at flytte Ikea fra en position som nummer 11 til nu at indtage en position som den næststørste boligindretningskoncern i Nordamerika.
Kilde: Business.dk