Nyt koncept med bud på det danskdesignede hjem
Fremover kan indbyggere i flere af verdens storbyer studere det bedste fra dansk design, når de besøger den lokale Georg Jensen-forretning.
Virksomheden har nemlig løftet sløret for et nyt butikskoncept, som fra dette efterår vil give de besøgende oplevelsen af et smagfuldt, sofistikeret og afslappet dansk hjem. Georg Jensen-sortimentet får dermed optimale rammer i selskab med det bedste fra dansk design.
Det nye koncept - der går under betegnelsen ”Georg Jensen Scandinavian Luxury Lifestyle Store” - kan blandt andet opleves i Georg Jensens flagship stores i New York, Taipei og australske Victoria. Så langt behøver man som dansker dog ikke rejse, for den specielle indretning har også fundet vej til forretningen i Københavns Lufthavn.
Konceptet er udviklet i samarbejde med Londonbaserede arkitektfirma Mark Pinney Associates.
Kilde: Georg Jensen